Nye retningslinjer i #Eventyrskoven. Det skal stadig være sikkert og trygt at komme her. Jeg har netop talt med hotline i sundhedsstyrelsen.
Vi betegnes hverken som forlystelses/temapark, museum og lignende. Det betragtes som en naturlegeplads, naturområde og shelterområde. Og så må vi gerne have åbent.
Dog gælder geografisk spredning og afgrænsede områder fortsat nu med max. 5 personer samlet af gangen. Vi har afgrænset naturlegepladsen og shelterområdet. Og ellers opfordres til at holde sig til sin enhed max. 5 personer og sprede sig i området.
Så gælder selvfølgelig 2 meters afstand til andre og god hygiejne. Vi har opsat sprit forskellige steder. Der er krav om mundbind indendørs og vi holder kun toiletter åbent. Ophold i Eventyrstuen er ikke muligt. Sheltere skal bookes på info@sansemotoriskleg.dk
Vi håber på, at vi snart får bedre tider. Bliv hjemme, hvis du er syg.
Pas godt på dig selv og andre . For yderligere informationer kan man snart læse mere på coronasmitte.dk eller ringe til deres hotline.
Mange hilsner fra
Henriette Toftegaard
