Baggrund
Jeg hedder Henriette, er 44 år og bor i Odder sammen med min mand Palle og vores børn Lasse og Mille på 14 år. Vi har solgt hus for 9 år siden og er flyttet ud på en lille gård på landet, som vi er igang med at rive ned og bygge op på ny.
Jeg er sygeplejerske, uddannet motorikvejleder og sundhedsplejerske OG lærer med fagene specialpædagogik og natur/teknologi. Desuden velfærdsinnovation og museumsformidling. Jeg har arbejdet med børn i mange år som sygeplejerske/sundhedsplejerske og ville gerne være motorikvejleder. Derfor oprettede jeg firmaet Sansemotorisk leg og bevægelse med henblik på at tilbyde test og træning af børn.
Men det kan jeg desværre ikke pga. af et falduheld i 2008 , som gjorde at jeg måtte skifte levevej. Men min viden og kompetencer indenfor området vil jeg rigtig gerne dele ud af. Drømmen har været at kombinere mine faglige kompetencer og viden med kreativitet og natur. Det ønsker jeg at kunne med Eventyrskoven.
Jeg arbejder nu som sundhedsplejerske og har Eventyrskoven som fritidsinteresse.
I dag overtager digitale og elektroniske tilbud børns tid og der mangler en modvægt til det. I Eventyrskoven får børnefamilier et alternativ til indendørs aktiviteter og fjernsynskiggeri.
Mit hjerte brænder for børn og som mor til tvillinger, savnede jeg muligheder for sjov, leg og samvær for børn tilpasset deres præmisser og udvikling.
Nogle af mine egne bedste barndomsminder er fra de dage hvor jeg kunne fordybe mig i leg, flere timers udforskning og hvor fantasien fik frit løb. Tiden stod ligesom stille…
Mystik og spænding er lige sagen for børns nysgerrighed og fantasi. Børn elsker historier og eventyr og hos mig bor der selvfølgelig en nisse, en trold og mange andre væsner fra danske sagn og eventyr.
Naturen er kilde til mange gode oplevelser og det er derfor oplagt at skabe et sted, hvor der er mulighed for til at stimulere barnets udvikling og leg? Alle ved at det er dejligt at få rørt sig, mærke, dufte, høre, se, føle og sanse naturen og at det udfordrer børn motorisk, sprogligt, socialt og fremmer koncentrationsevne og indlæring.
Jeg har længe haft et ønske om at skabe en Eventyrskov og drømmen har været at kombinere mine faglige kompetencer og viden med kreativitet og natur. Så der skabes en sammenhæng mellem oplevelser, natur, læring, leg og bevægelse.
Naturlegepladsen og Eventyrskoven tager sigte på at stimulere barnets udvikling og leg motorisk, sprogligt, socialt. At få rørt sig, mærke, dufte, høre, se, føle og sanse er en del af dette. Det udfordrer børn motorisk, sprogligt, socialt og fremmer koncentrationsevne og indlæring. Det er også en mulighed for at være sammen som familie og komme ud i naturen.
Det er dejligt og sjovt at opleve naturen sammen med børn.
Vil du vide mere om mit cv, så se da http://www.linkedin.com/profile/view?id=28498704&trk=tab_pro
Mange hilsner og velkommen til min blog.
Henriette Toftegaard