Forårsfornemmelser i Eventyrskoven

Så siger datoen forår… men vi har haft sibirisk kulde… alligevel så er der forårsfornemmelser i Eventyrskoven.

Vi har et lille nyt hus stående, som kommer til at fungere som en lille kiosk ved arrangementer og i løbet af sommeren. Det er egentligt Odders lille julehus i december. De sidste 2 år har vi stået og solgt vafler, gløgg, æbleskiver m.m. ved juletid. Nu skal det så males og derfor står det her.

Vi skal også have opført to shelters mere og vores udelivsområde udbygges. Dertil søger vi penge til det. Friluftrådet har allerede bevilget 30.000 kr.

I det hele taget skal der males huse i Eventyrskoven i år. Så har du lyst at hjælpe til, så sig endelig til.

Vi har haft besøg af hjælpende frivillige hænder fra Rudehøj Efterskole. Så der er luget ukrudt, savet, slibet, slæbt og gjort rent af 25 flittige elever. TAK for en stor hjælp.

Vi er også så småt igang med at planlægge årets arrangementer.

Igår var vi til møde på MOMU med Aarhus Europæisk Kulturhovedstad 2017´s kulturring. Et samarbejde med 8 af de omliggende kommuner om en 450 km lang cykelrute. Den går lige forbi Eventyrskoven. Spændende ting up-coming…

Der har ellers været lidt stille på siden her, da jeg har fået nyt arbejde som sundhedsplejerske i Horsens Kommune.

DERFOR har energien og tiden ikke været så høj. SÅ hvis du gerne vil være med til at hjælpe, så sig ENDELIG til.. Der er så mange nye ting vi gerne vil, men har brug for hjælp. Skriv til info@sansemotoriskleg.dk

Vi har et godt fællesskab og hygger os, når vi er samlet. Og der er plads til flere ;-)

Mange eventyrlige hilsner fra

Henriette Toftegaard

 

 

This entry was posted in Eventyrskoven on by .

Om Henriette Toftegaard

Jeg er 48 år og er sygeplejerske, lærer, sundhedsplejerske og motorikvejleder. Jeg har linjefagene specialpædagogik og natur/teknik, samt fagene psykologi, pædagogik, almen didaktik og valgfagene velfærdsinnovation og museumsformidling. Har desuden undervist i historie, kristendom, billedkunst og været naturfaglig lærer i læringscentre. Jeg har arbejdet som naturfaglig lærer og meget af tiden på skolernes pædagogiske læringscentre (skolebiblioteker), men også haft fagene historie, kristendom, billedkunst og natur/teknik. Jeg har en bred viden og kompetencer indenfor børneområdet, leg, bevægelse og læring. Min familie består af min søde mand og mine børn tvillinger på 17 år. Vi bor i Torrild og har boet på landet på en lille gammel gård i 11 år. Jeg har realiseret drømmen og er ved at skabe Danmarks helt unikke Eventyrskov med naturlegeplads, motorikbane, sansesti, nisser, trold og mange andre væsener fra danske sagn og eventyr. Se mere på www.eventyrskov.dk. Vi åbnede helt officielt 1. april 2016 og vi er allerede velbesøgt. Det startede som en ide - en drøm og er nu virkelighed <3 Vi ses på mine blogs Henriette Hønemor eller Henriette Toftegaard. Eventyrskoven er også på facebook :-) Mange eventyrlige hilsner fra Henriette Toftegaard