Det pibler op af jorden, fuglene pipper og solen titter mere og mere frem. Temperaturen svinger, men forårsfornemmelserne stiger…
Det betyder også mere aktivitet i Eventyrskoven.
Vi har fået bevilget 30.000 kr. af Friluftrådet og fået 15.000 kr. af Meyerdonationen til at bygge to nye og større shelters til grupper. Det kan være skoler, børnehaver, spejdere, cyklister m.m. Afventer fortsat to ansøgninger mere … og en høring.
Der er lavet et stort insekthotel og snart er der også en lille natursti klar. Der sås insektvenlige blomster. Vi deltager også i Affaldsindsamlingen.
Der skal også males en del i år. Heksens og Nissens hus trænger. Det sammen med de små alfehuse. Så har du lyst til at være frivillig og give en hånd med, så kontakt mig da endelig.
Arrangementer er også under planlægning og har du en god ide, så sig endelig til.
Mange eventyrlige hilsner fra
Henriette Toftegaard