Det er da for vildt, som det går…
Idag har jeg været inde til en snak i VIA UC´s studentervæksthus i Mejlgade. I samme gård som Frontløberne, Kaospiloterne, Urban Gardening osv. Et ret fedt område for innovation, tværfaglighed og kreativitet.
Så snart får jeg min helt egen kontorplads sammen med andre unge studerende, som er ved at iværksætte. Det lyder spændende. Nogle laver designertasker af teltdug fra festivaler, nogle hjælper nye små firmaer med IT, osv.
Det er også bare SÅ fedt, at få (gratis) hjælp til at skabe Eventyrskoven. Fedt at nogen tror på det og bakker op omkring ideén. Det er jo ellers noget vi(jeg) har talt om og småpuslet med i tankerne en del tid.
Så jeg er bare så GLAD og det var næsten den bedste julegave jeg kunne få. (Nu ved jeg jo heller ikke hvad der ligger under juletræet om 4 dage) En stor TAK til Jeanette Ringgaard Svendsen for hurtighed og hjælp!
Hip hip Juleferie… og alt det andet :-)

